|supprimer_tags)" />
Men ifølge videnskaben og flere miljøorganisationer, er det slet ikke godt nok. Ifølge FN’s klimapanel skal CO2 udledningen i de industrialiserede lande reduceres med 25-40 pct i 2020, hvis vi skal have en fifty-fifty chance for at holde temperaturstgningen under 2 grader. Også Kommissionens briefing fremhæver disse tal som helt afgørende.
Derfor anbefaler en lang række miljøorganisationer, at de industrialiserede lande reducerer deres udledning med mindst 40 pct i 2020.
Det er tankevækkende, at EU hylder sig selv for sin klima-indsats velvidende, at den langt fra lever op til de nødvendige mål. Det ligner en tidlig kampagne forud for klimatopmødet i København, der skal sikre, at det ikke er EU, der får skylden, hvis forhandlingerne bryder sammen.
Til sammenligning er Norge parat til at skære sin CO2 udledning med 40 pct i 2020, mens Japan har spillet ud med en reduktion på 25 pct.